Intelligent online administration for forlag

Spar tid med fuld kontrol over jeres udgivelser, bidragsydere og økonomi

Bliv kontaktet

Proboox er et online administrationssystem, der er udviklet direkte til forlagsbranchen. Med Proboox får forlaget fuld kontrol over hele udgivelsesprocessen. Ved hjælp af målrettede funktioner og værktøjer hæves kvaliteten af forlagets kommunikation til involverede aktører. Samtidig reducerer Proboox den tid, der bruges på administration af kontrakter, titler, udgivelsesdatoer og økonomi.

Proboox er bygget op omkring Projektrum, der trækker kommunikationen mellem arbejdsgrupper direkte ind i hjertet af forlaget. I udgivelsernes Projektrum gemmes kommunikation, filer, manuskripter og alt andet relevant for projektet. Projektrummet tilkobles projektets ISBN-numre og kontrakter, så forlaget nemt kan håndtere royalties ud fra de forhandlede satser. Forlaget kan udregne royalties ved at uploade salgstal direkte fra logistikpartnere som Publizon, Mofibo, DBK, NBC og Dafolo. Salgstal kan deles hurtigt og detaljeret mellem projekternes aktører, hvis det er et ønske fra forlagets side.

Flere små og mellemstore forlag benytter allerede Proboox. Systemet er netop udviklet med de problemstillinger, som små og mellemstore forlag oplever, in mente. For de forlag betyder brugen af Proboox et væsentlig reduceret administrationsbehov og et øget fokus på udgivelsesprocessen. I sidste ende giver det mulighed for at udgive flere bøger med en højere kvalitet.

Som forlag kan I starte op helt gratis og afprøve langt de fleste funktioner. Vi er sikre på, at de forlag, der prøver Proboox, fremover vil benytte sig af alle de muligheder, som systemet giver. Helt små forlag med under 5 udgivelser om året kan benytte Proboox uden omkostninger. Der er dog ingen tvivl om, at gratis brug af Proboox kan være med til at sikre et nyt forlag vækst på den lange bane.

Har du spørgsmål til Proboox, så udfyld vores kontaktformular eller læs mere om features, funktioner og prismodeller her på siden.